mandag den 3. september 2007

Plads i institutionerne for børn i Ugelbølle

Ugelbølle er en hastigt voksende by og der er netop vedtaget en lokalplan om udbygning af Ugelbølle med ca. 192 husstande.
Hvordan kan vi få plads til alle de børn i de eksisternede institutioner. Det spørgsmål blev rejst overfor kommunen, da lokal planen 73B var til debat, men der kom ingen svar.
Landsbyrådet påtænker at indkalde til borgermøde med de ansvarlige politikere og repræsentanter fra institutionerne snarest muligt.
Kun ved at spørge ind til planlægningen kan vi sikre vores børn ordentlige tarv.

Du må meget gerne skrive din mening og komme med gode ideer.

Med venlig hilsen

Lars Dyrup

Rundkørsel på Ryomvej ved Langkærvej

Nu er gravemaskinerne igang med at lave udkørslen fra Langkær vej.
Så undrer man sig over at der ikke bygges en rundkørsel. Ifølge politiets trafik tællinger så kører der over 2000 biler på Ryomvej hver dag.
Oversigtsforholdene er dårlige og vi frygter at det bliver en sort plet på vejkortet.
Til gengæld etableres der 2 rundkørsler på langkærvej, for at dæmpe trafik hastigheden ud til stikvejene siger kommunen. Der kommer nok til at køre 2-300 biler om dagen, med det antal grunde de kommer fra.
Hvordan hænger det sammen ?
Hvad mener du ?

Lars Dyrup

Kabel TV i hele Ugelbølle.

I landsbyrådet arbejder vi på at få kabeltv til hele Ugelbølle. Randers Egnens Boligforening har allerede lagt kabeltv ind i deres egen boligforeninger, og i Østergårdsparken.
Det dyre i den forbindelse er at få gravet kablerne ned. I forbindelse med etablering af fjernvarme, som vi forventer bliver en realitet, vil der bliver lagt rør til kabler ned.
Vi har så mulighed for at etablere en lokal antenneforening, som forhandler og indgår aftaler med de forskellige udbydere. Alternativt kan vi "hoppe med" hos Randers Egnens Boligforening og lade dem drive det.
Hvad mener du ?

Mvh Lars Dyrup