Om skolelukningen

Martin Hansen (Ugelbølle) skriver:

Nyt blod i byrådet!
19 mod 6 medlemmer af byrådet stemte i dag for lukningen af tre skoler i Syddjurs Kommune. Debatten på byrådsmødet fik nærmest karakter af en farce ikke ulig Morten Korchs historier, bortset fra at denne historie ikke handler om de økonomiske problemer på gården ”Enekær”, men om de økonomiske problemer i Syddjurs Kommune – og måske i virkeligheden ikke ret meget andet!

Der spilles højt spil – ikke med heste, men med vores børn og lokalsamfund. Det der måske mangler lidt er helten, der får det hele til at ende lykkeligt i det lille samfund, for de findes tilsyneladende ikke i den virkelige verden. I den virkelige verden er det mere enkelt og brutalt. Der findes - som Anders Lund Madsen har konstateret - to slags mennesker: dem der bygger sandslotte og dem der bryder dem ned! Det var den sidste kategori, der stjal dagsordenen i dag.

Man lukker en skole i et vækstområde
Dagsordenen var altså lukningen af 3 skoler – og enhver måtte spørge sig selv – hvorfor ikke 4 eller 5 ud fra den argumentation, der forelå. En fremskrivning på blot 4-5 år vil bringe flere andre skoler i fare for lukning, idet de vil ligge tæt på elevantallet i den største af de tre skoler (Ugelbølle), der nu skal lukkes – en skole beliggende i et vækstområde med alle muligheder (indtil i dag) for at tiltrække attraktive skatteborgere!

Netop dagsordenen og spørgsmålet var håbløs for en fornuftig debat – og det virkede generelt ikke som om at hverken ordstyrer eller de øvrige byrådsmedlemmer evnede eller ønskede yderligere debat. Hvad ville der ske hvis man i stedet havde en lidt mere perspektivrig dagsorden? Kunne man f.eks. forestille sig et mangfoldighedsprincip gøre sig gældende i skoledebatten med de kvaliteter, der ligger i hhv. de små og lidt større skoler og lokalsamfund? Hvorfor er store skoler for enhver pris lykken?

Uden nogen form for fornuftig argumentation
Netop argumentationen var interessant idet der var bred enighed om at talmagien kunne gøres op på andre måder, men det var der ifølge et flertal af byrådsmedlemmerne som nævnt ingen grund til at drøfte yderligere. Større skoler var billigere ligesom støre kommuner har vist sig at være? Nej vel, sådan gik det ikke helt med kommunerne ifølge bl.a. formanden for KL. Det ved vi.
I forhold til at overføre denne logik på skolerne, der bærer argumentationen præg af ideolog og hypotetiske gætterier - og bevæger sig med andre ord på dybt vand.

Ordførerne indledte næsten samstemmende med floskler om at de ønskede en styrket folkeskole i Syddjurs Kommune (svært at være uenig!). Desuden var det tilsyneladende uomtvistelig, at kvaliteten af undervisningen var bedre på større skoler – hvorefter man næsten hyklerisk gjorde en dyd ud af at rose lærere og ledere på de mindre skoler – det var ikke dem, der var problemet!

Problemet med kvalitetsargumentationen er, at ingen rigtig ved hvad de taler om, når de taler om kvalitet. – Som en af tilhørerne sukkede: kvalitet for hvem? En af fædrene på mine børns skole kunne efterfølgende berette om, at de valgte en mindre skole - på trods af at de bor i et andet skoledistrikt - fordi de netop synes det var en kvalitet ved skolen, at den var lille og overskuelig. Det var hvad de vurderede, at deres søn havde brug for.

Endnu mere usmagelig blev debatten, da de hvidklædte (dog uden hætter) fra Hornslet dukkede massivt op med et krav om at lukke de små skoler ud fra en overbevisning om, at det ville give flere penge til de store skoler. Alene beløbsmæssigt er det jo ligeså håbløs, som manden der ledte efter mørket med en lygte i hånden! Jeg har dyb forståelse for jer forældres reaktion på forholdene på Hornslet Skole, men i jeres argumentation er I gået helt galt i byen!

Mandsmod!
Men lige meget: Nu gjaldt det om at vise politisk mandsmod, som flere af byrådsmedlemmerne formulerede det – og altså bryde sandslotte ned. Al snak om nærheds- og mangfoldighedsprincip samt styrkelse af landsbysamfund blev demonstrativ ignoreret af gamle mænd, der ville vise mandsmod.

Ironisk nok var en af de eneste, der viste en smule mandsmod den ene kvinde fra den socialdemokratiske gruppe, der stemte imod sit parti og imod lukningen af skolerne. Hun havde nemlig mærket på egen krop, hvad det ville sige at lukke skoler og lokalsamfund. Så måske var der alligevel lidt heltemod at skimte i den rustne forsamling. At den øvrige socialdemokratiske gruppe i byrådet stemmer for lukningen af skolerne og indirekte giver bolden videre til etablering af friskoler, det kan man undre sig over i denne sammenhæng.

En trist dag i Ugelbølle
For borgerne i Ugelbølle var det naturligvis en trist dag. Og spørgsmålet står nu tilbage – hvad så nu? Der er vel to scenarier tilbage. Rønde Skole udbygges til også at huse Ugelbølle Skoles elever.
Det er ifølge de principper, der ligger til grund for dagens beslutning den mest oplagte mulighed. Måske bortset fra at kommunen ingen penge har og i øvrigt ikke får lov til at bygge, når den senere på året bliver sat under administration. Mørke skole og Thorsager skole er ikke naturlige løsninger for borgerne i Ugelbølle. Desuden vil en kvalificeret demografisk fremskrivning på det grundlag vi kender i dag vise, at Ugelbølle som vækstområde overhaler elevtallet i disse skoler, og at de derfor bør lukkes inden for overskuelig fremtid. Det helt utænkelige og ikke acceptable skrækscenarium er, at man i en mellemfase splatter børnene fra Ugelbølle ud på forskellige skoler – der hvor der nu er plads! Det er der forhåbentlig ingen byrådsmedlemmer, der ved deres fulde fornuft mener alvorligt!

Den anden mulighed (eneste?) er, at borgerne i Ugelbølle selv leverer løsningen med en friskole / privatskole. Problemet med denne løsning er, at der skal findes midler at bygge for (og timingen i forhold til bankernes velvillighed for at låne penge ikke just er fantastisk). Denne mulighed vil kræve en forældrebetaling, som i værste fald vil dele byen, så nogle børn hver dag ville skulle tage bussen til de omkringliggende kommuneskoler, mens andre familier økonomisk skal kompensere for at være en gallisk landsby i Syddjurs Kommune.

I forlængelse af denne løsning bør man rent politisk drøfte og tage stilling til, om det i stigende grad er privatskoler som skal udgøre den danske folkeskole.

Vi vil gerne bevare et skoletilbud i Ugelbølle, det er essentielt for vores børn og vores lokalsamfund. Samtidig kan prisen bogstaveligtalt være så høj, at det vil være en økonomisk umulighed for flere familier, hvorfor børnene – som altid er taberne når mænd skal vise mandsmod - vil blive henvist til de omkringliggende byer langt væk fra deres kammerater.

Det er en urimelig problemstilling at sætte borgerne i Ugelbølle overfor. Derfor er der kun en ultimativ løsning tilbage, og det er at skifte hele pivtøjet ud ved det kommende kommunevalg. Vi har simpelt hen brug for nyt blot i byrådet. Eller måske kunne vi bryde ud og blive indlemmet i Norddjurs Kommune. Måske skulle man slå kommunerne sammen – ligesom vi skal have større skoler, så skal vi vel også have endnu større kommuner.

Martin Hansen, far til 2 børn på Ugelbølle Skole.